Jeg arbejder primært med voksne og unge, ca. fra 14 år og opefter. Hvis du/I har nogle spørgsmål, så kontakt mig endelig. Ellers er mine priser, som det ses nedenfor, og disse er gældende både ved personligt fremmøde og ved onlinesamtaler. De sidste 5 min. af hver samtale bruges på at runde af og til at booke en ny tid. Det er naturligvis også muligt at få en individuel samtale/onlinesamtale på 80 min., hvis det føles bedre – så sig endelig til. Især ved den første samtale kan det give god mening med ekstra tid, da der tit er meget at fortælle:
1.100,- Individuel samtale (18+ år) (50 min.)
1.600,- Parterapi/Relationsterapi (80 min.)
1.000,- Ungsamtale (14-17 år) (45 min.)
1.600,- Samtale med meditation/kropsbevidsthedsøvelse (80 min.)
750,- Enlige forsørgere, jobsøgende, studerende (selvbetalende), pensionister m.fl. (50 min.)
Meditationssessioner individuelt, for par el. grupper – ring el. skriv og hør nærmere.
Der betales via faktura, som jeg sender ud pr. e-mail ca. hveranden måned. Afbud/ændringer bedes naturligvis meldes i så god tid som overhovedet muligt. Aller senest 24 timer før den aftalte tid – og altid via telefonen, tak. Ved for sent afbud el. forglemmelse/udeblivelse faktureres det fulde beløb for sessionen.
Jeg kan ikke tage imod lægehenvisninger, men hvis du har en ulykkes- el. sundhedsforsikring, kan du formentligt få betalt et samtaleforløb hos mig, da jeg er autoriseret psykolog. I skrivende stund har forsikringsselskaberne Mølholm, Skandia, Dansk Sundhedssikring og Top Danmark frit psykologvalg. Flere fagforeninger tilbyder ligeledes psykologsamtaler, og Sygesikring Danmark giver tilskud (300,- pr. samtale), hvis det vedrører én af de 11 henvisningsårsager. Mine kontaktoplysninger er på forrige side – klik her.